Nyhedsbrev HF 4 juli ✉

Newsletter Archive

NYHEDSBREV


Kære medlemmer af HF 4.juli.


Vi håber at I alle er kommet godt ind i det nye år og glæder jer til at sæsonen starter igen 29.marts.

Der har været en del skriverier på Facebook omkring vand i målerbrøndene.

Vi har i fredags haft møde med Gottlieb og vores rådgivende ingeniør fra MOE om blandt andet det.
Vi vil starte med, at slå fast, at så længe de isolerende låg ligger på, er der ingen fare for, at vandrørene sprænger.
Der vil opstå noget overfladerust på rør og vandmålere -det er ikke noget problem.
Vi skal selvfølgelig holde øje med, at vandmålerne virker.
Hvis vandmåleren skal skiftes, er det foreningen, der sørger for det.
Det er sådan, at vi har fået lavet et vand- og kloakprojekt, hvor der ikke var inkluderet et drænprojekt.
Vores grundvand står nogle steder højt, det gjorde det også før vand- og kloakprojektet og nogle steder samler der sig store vandpytter ved vedvarende regn.
Vi ser bare det høje grundvand nu, fordi vi har fået etableret dybe målerbrønde.
Der er enkelte steder i foreningen etableret fællesdræn, måske skal vi etablere flere dræn. Det må vi undersøge.
Problemet er, hvor vi skal komme af med det overskydende vand.
Det må nemlig ikke ledes ud i kloakken -der må ikke ledes andet end vand fra husholdningen ud i kloakken.
Vi kan få meget alvorlige problemer med forsyningsselskabet, hvis dette foregår.
Det vil sige, at dem der har sat pumper ned i deres målerbrønd og leder det over i kloakken, skal få det vand ledt et andet sted hen.
Anbefalingen fra MOE og Gottlieb er, at man IKKE forsøger at pumpe vandet væk, det kommer alligevel igen.


Mvh
Bestyrelsen

  
Til hjemmesiden
  

© Copyright, H.F. 4. juli

Du modtager dette nyhedsbrev som medlem af H.F. 4. juli

Click here to leave mailing list

Sent via

SendPulse